ejendomsservice-handyman

Veluddannede og topmotiverede medarbejdere

 

Uanset om du bestiller ejendomsservice, vinduespudsning, snerydning eller andet hos Peter Gade & Søn, kan du være sikker på, at vores personale tilhører branchens bedste. Det er alfa og omega for os, at medarbejderne ikke alene er veluddannede, men også engagerede og topmotiverede – så de til enhver tid kan yde vores kunder den allerbedste service.

 

Men ikke nok med det. Vores medarbejdere er vores ansigt udadtil, og derfor lægger vi stor vægt på imødekommende og høflig adfærd. De er gæster i din virksomhed, og som en selvfølge optræder de med al den pli og venlighed, man har ret til at forvente af en gæst.

 

Fast, dansktalende personale

 

Vi sørger altid for, at hver enkelt kunde vedvarende serviceres af det samme, fast tilknyttede personale. Det betyder, at du ikke konstant møder nye ansigter, og at vores medarbejdere hurtigt lærer din virksomhed at kende. Det sidste er en stor fordel, ikke mindst for vores anlægsgartnere eller i forbindelse med f.eks. rengøring.

 

Naturligvis holder det faste personale af og til ferie, ligesom der kan indtræffe sygdom. I de tilfælde varetages afløsningen af vores inspektører eller andre betroede, administrative medarbejdere.

 

Hos Peter Gade & Søn har alle naturligvis underskrevet en tavshedserklæring. Ligeledes er samtlige medarbejdere i besiddelse af ren straffeattest og taler og skriver dansk.

 

Løbende videreuddannelse

 

Alle vores medarbejdere videreuddannes løbende på såvel interne som eksterne kurser. Når vi første gang påtager os opgaver hos en ny kunde, instrueres medarbejderne yderligere på selve kundens virksomhed. Det sikrer, at de til enhver tid er helt inde i de opgaver, der skal løses.

 

I nogle tilfælde engagerer vi også selvstændige underleverandører. De er selvfølgelig underlagt nøjagtigt de samme krav som vores faste personale og lever op til vores principper om ansvarlighed, pligtopfyldenhed og venlig optræden.

 

Kontakt os gerne – hvis du ønsker at høre mere om ejendomsservice udført af branchens bedste og mest pålidelige medarbejdere.