Energivejleder – helt gratis for både private og virksomheder
Er du boligejer og synes du, at din el- eller varmeregning godt kunne være lidt lavere? Så skulle du bestille en certificeret energivejleder fra Peter Gade & Søn – ganske gratis. Vores energivejledere kan efter en gennemgang af dit hus med stor præcision fastslå, hvordan dit energiforbrug effektivt kan nedbringes. Hvis du oven i købet netop står overfor en ombygning eller istandsættelse er der ekstra god grund til først at få foretaget en energivejledning – det vil du takke dig selv for i mange år.
Certificeret energivejledning – som ikke koster dig en krone
Hos Peter Gade & Søn er alle energivejlederne certificeret fra Teknologisk Institut og i besiddelse af den nyeste viden om minimering af energiforbruget i alle slags bygninger. Energivejledningen er helt gratis, men hvis vi konstaterer muligheder for energibesparelser i din bolig, sender vi dig et konkurrencedygtigt tilbud på udførelsen af forbedringerne. Men det står dig naturligvis frit for, om du vil benytte dig af det.
Individuel energivejledning – skræddersyet til din bolig
Ingen boliger er helt ens, og derfor bliver energivejledningen skræddersyet til netop dit hus. Vi undersøger hele bygningen, lige fra vinduespartier og varmeanlæg til isoleringen på loftet og andre steder. Energivejlederen vil derefter kunne anbefale specifikke løsninger til din bolig, eksempelvis efterisolering, udskiftning af vinduer eller kedel, installation af solvarmeanlæg, guldvarme eller andet. Desuden kan han fortælle i hvilken rækkefølge, tingene bør gøres.
Energivejleder til virksomheder
For virksomheder kan den økonomiske besparelse ved en grundig energivejledning være endda meget stor, eftersom der typisk vil være tale om større bygninger med et stort energiforbrug. Energivejlederens opgaver er nøjagtigt de samme som i private boliger, men gennemgangen omfatter derudover også f.eks. ventilations- og pumpeanlæg.
Sådan foregår en energivejledning:
- Vi aftaler et tidspunkt, der passer dig, hvor vores energivejleder kommer på besøg og gennemgår bygningen fra kælder til kvist. Alt afhængig af forholdene kan gennemgangen tage en time eller to.
- Derefter analyserer energivejlederen sine resultater og målinger og udarbejder en statusrapport, som du får tilsendt.
- Når du har læst rapporten, er du velkommen til at få besvaret eventuelle supplerende spørgsmål over telefonen.
- Hvis rapporten er fejlfri, har du nu et papir på, at dit hus er i optimal energimæssig stand. Viser den besparelsesmuligheder, får du et skriftligt tilbud fra os på udførelsen af arbejdet – helt uforpligtende.
Derfor skal du bestille en energivejleder
For det første skal du gøre det for din egen skyld. Der er næsten altid penge at spare på varme- eller elregningen, navnlig hvis dit hus ikke er helt nyt. Hvis du står overfor en renovering eller ombygning kan din økonomiske gevinst endda blive meget stor – nemlig hvis du målretter en del af renoveringsbudgettet til energibesparende forbedringer. Det vil være en investering, der på sigt tjener sig selv hjem mange gange.
For det andet kan du med en energivejleders hjælp være med til at nedbringe Danmarks CO2-udslip og dermed række både klimaet, miljøet og naturen en hånd. Mere end 40 procent af det danske energiforbrug sker i bygninger, og det tal skulle gerne ned – ikke bare for vores egen skyld, men for hele verdens.
Kontakt os i dag – så sender vi en gratis energivejleder i morgen.

Besøg teknologisk institut for at læse mere om uddannelsen
