VVS – lige fra dryppende vandhaner til store entrepriser
Alt VVS arbejde bliver udført af Engelgaar VVS Teknik
Peter Gade & Søn er i samarbejde med Engelgaar VVS Teknik højt specialiseret i enhver form for vvs-arbejde for både virksomheder og private kunder. Vi udfører såvel almindelig vvs-service som løbende vedligeholdelse og er også altid klar til en hurtig indsats i forbindelse med akut opståede skader. Vores vvs-montører er blandt markedets bedst uddannede, og med deres veludstyrede servicevogne er de i stand til at påtage sig selv større opgaver med meget kort varsel.
Akutte vvs-problemer løses samme dag
Akutte skader på vvs-installationer skal repareres med det samme, inden de når at udvikle sig til noget værre. Som regel kan vi løse mindre opgaver samme dag, som du kontakter os. F.eks. kan vi normalt skifte en vandhane på nogle få timer – men vi giver til gengæld fem års garanti.
Men vi kan meget mere end at skifte vandhaner. For eksempel ved vi alt om, hvordan man bygger nye, topmoderne badeværelser – lige fra idéen til det færdige projekt. Læs mere om nyt badeværelse >
Større vvs-entrepriser
Peter Gade & Søn giver gerne tilbud på samlede vvs-entrepriser. Vi samarbejder med Engelgaar VVS Teknik og kan løse de mest komplekse vvs-opgaver helt fra bunden. Forudsætningen er et godt samarbejde på tværs af alle faggrupper, som sikrer nøjagtighed ned i de mindste detaljer.
Udover at vi til stadighed videreuddanner vores vvs-specialister og koordinatorer, råder vi over egne specialbyggede pladscontainere med internetforbindelse og alt det nødvendige specialværktøj. Og med mange års erfaring i ryggen er vi i stand til at påtage os selv helt store entrepriser – og vi afleverer altid det færdige projekt til tiden.
Faste serviceaftaler om vvs
Vi tilbyder også faste serviceaftaler på både varmeanlæg og andre vvs-installationer. Eksempelvis er det fornuftigt at få udslammet varmtvandsbeholderen en gang om måneden. Under serviceeftersynet gennemgår vi hele varmecentralen fra A til Z og sørger for at efterfylde vand, så anlægget kører optimalt. Det kan forhindre både nedbrud og unødvendigt forbrug.
Faste serviceaftaler på vvs-installationer er i øvrigt altid standard, når vi indgår kontrakter om overordnet ejendomsservice.
Vil du gerne høre mere om førsteklasses, fejlfrit vvs-arbejde? Så kontakt os – også hvis du skal bruge en erfaren vvs-mand her og nu.

